
Om mig...
Bag Handmade by Laesoes kreative univers og webshop finder du mig, Anne Læsø, der bor i Nørresundby lige nord for Aalborg sammen med min dejlige teenage-søn, Adam, og mand, Tormod. Efter 20 rigtigt gode år som hf-lærer på HF&VUC Nord for de skønneste studerende er jeg desværre blevet nødt til at opsige mit job pga. helbredsproblemer - det eneste gode ved det er, at jeg i stedet får mulighed for at realisere min drøm om at arbejde mere med alle mine kreative hobbyer. Jeg elsker at have gang i forskellige krea-projekter lige fra smykkefremstilling og til støbning af bæredygtigt boliginteriør - og når mine to skønne, voksne niecer, Camille og Julie, kommer hjem til deres faster er der dømt krea-fest i det lille hjem .

Derudover har familien og jeg længe haft lyst til at være mere selvforsynende og leve mere klimavenligt, jeg eksperimenterer derfor også med at lave vores egne, naturlige og mere bæredygtige produkter som fx bi-wraps, hudplejeprodukter, gaveposer i stof, lys af soya- og bivoks og meget andet.
Desuden elsker jeg vores have, som jeg stille og roligt arbejder på at omdanne fra den tradtionelle græsplæne og fliser til en mere vild, lille oase med flere hjemmehørende planter, mere vand og flere levesteder for havens dyr - nogen vil måske mere kalde haven et kaotisk vildnis, men i så fald elsker jeg mit kaotiske vildnis ;-)
Alt min kreative arbejde foregår på vores privatadresse, hvor jeg i vores udhus på stueplan har værksted og opbevaring af materialer samt en smule udstilling, mens hele 1.salen er indrettet som udstilling af mine kreationer. Vores dejlige hus og udhus er fra 1912, og oprindeligt har udhuset været keramikværksted, så jeg har det som om, at huset sjæl og historie bliver videreført med min lille kunsthåndværks-butik.
Udover at jeg selvfølgelig håber, at I vil tage godt i mod de ting, som jeg lægger op og sælger på min webshop, så håber jeg også (hvis I har mulighed for det), at I vil kigge forbi udstillingen i mit udhus en eller anden fredag, hvor vi altid har åbent fra kl.14 til 18. TAK til alle jer som allerede har været forbi enten webshoppen eller udhuset, det betyder mere, end I aner - I er simpelthen forudsætningen for, at jeg kan fortsætte med at lave det, jeg elsker!
Kh Anne
HANDMADE BY LAESOE er min lille hobbyvirksomhed hjemme på min privatadresse, hvor intet masseproduceres, alt er håndlavet af mig, og ofte er der kun det ene produkt, som er illustreret på billedet, der er til salg. Dvs. står et produkt som solgt, så er det kun, hvis jeg har tid/overskud, at jeg kan love, at der kommer nye, lignende produkter - du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive og spørge :-) Kærlig hilsen Anne Læsø